Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv spejder
    • Velkommen som spejder
    • Velkommen som leder
    • Hvad koster det?
    • Tilmeldingsformular
    • Spejderlommen
    • Gode råd om køb af grej
    • Artikler og nyheder
  • Afdelinger
    • Mikro+Ulve+Juniorer (0.-5. klasse)
    • Trop (6. klasse og op)
    • Søspejd (8-23 år og forældre)
    • Sø-voksenspejd (15-110 år)
    • Forældrespejd (16-99 år)
  • Kalender
  • Om os
  • Information in English 🇬🇧
  • Bliv leder
  • Hytte(vagt)
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • BLIV LEDER
Foto fra albuen strand.
Startdato 26. jun 2021 07:00

Sommerlejr – Vandretur på det Lollandske Dige, fra Albuen til Rødbyhavn

 
Jeg kan ikke få armene ned, så det er lidt svært at skrive om sommerlejren her... - men jeg giver det et forsøg alligevel :-)

Årets sommerlejr er anderledes end hvad du nogensinde har prøvet før.
Først går turen til Nakskov - måske med afgang allerede fredag aften (25. juni), fordi vi skal sejle allerede kl. 0900 lørdag morgen. Sejlturen foregår med postbåden "Vesta", fra Nakskov havn, ud til Albuen fyr. Undervejs stopper postbåden ved nogle af de små øer, for at levere varer og - ja, du har nok gættet det - post! Der stoppes altid på øen Enehøje, hvor den kendte danske polarforsker (Peter Freuchen) har boet.

Postbåden sætter os af på Albuen. Der er ret øde, men utroligt flot! Her starter vores vandretur. De første 6 kilometer trampes i enestående natur, langs en sandtange - det er Lollands svar på Skagen, dog med knapt så mange turister og ren stilhed og frisk luft.
Første etape går til Næsby Strand, hvor vi booker overnatning i shelter ved et naturcenter. Første dag går vi i alt 14 km.

Næste dag vandrer vi først i skov, hen mod Vindeholme. Her rammer vi igen diget og går mod Maglehøj, forbi Hummingen og med slut i Kramnitze. Anden dag går vi i alt 14 km.

Tredje vandredag slutter i Bredfjed, hvor vi ankommer ved frokosttid. Her indlogerer vi os i sommerhus (Peters families...) og spenderer en forhåbentlig solrig eftermiddag med at dase, lave vandkamp, hygge og bare nyde livet. Tredje dag går vi i alt 7 km.

Fjerde dag går vi mod togstationen i Rødbyhavn. Vi fortsætter ad diget, hen til Rødby Havn. Undervejs får vi et kig på de nye strandarealer, som bliver til i forbindelse med Femern tunnelens tilblivelse og alt det sand, som suges op fra havbunden, hvor tunnelen skal placeres. Fjerde dag går vi i alt 6 km.

Efter sommerlejren kan du stolt fortælle dine kammerater og din familie, at du har vandret mere end 40 kilometer. Så kan du med god samvittighed sætte dig bag computerskærmen (i et par timer), når du kommer hjem :-)


Vil du vide mere om postbåden og Nakskov fjord? Klik her...
Vil du se vores vandrerute? Klik her...

Praktisk information

Startdato
26. jun 2021 07:00
Slutdato
29. jun 2021 17:00
Sted
Torshøj Gruppe, Skovvej 39, 2635 Ishøj
Enheder
Mikro+Ulve+Juniorer
Tilmelding starter
21. apr 2021 16:28
Tilmelding lukker
13. jun 2021
Pris
600,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Torshøj Gruppe
Skovvej 39
2635 Ishøj
Danmark

21406037 (Kasper, formand)
torshoej@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo