Vinter: Svømning, bål & ture
COVID-19: Vi mødes hver mandag - i god afstand inde og ude. Medbring gerne selv håndsprit.
Vi har en hytte ved "Hummeren" på Ishøj havn. Vi holder møde fra 17.00-19.00 - husk cykellygter.
Nogle møder er i Ishøj svømmehal - der kommer besked på mail og i kalenderen.
Sommer: Sejlads
Ishøj havn er stor og sikker. Hos os kan børn blive sejlere, der kan klare sig på havet og i skoven om vinteren.
Vi sejler sammen med Ishøj Junior sejlklub fast hver mandag 17:00-19:00, også i sommerferien.
Nogle gange sejler vi også andre dage, for eksempel med troppen eller juniorerne.
Vi har kano'er, Optimistjoller, en sejlbåd (Svendborg Senior) og motorbåden "Masken" - som er hurtig og sjov.
For at deltage skal du have nogle sko, der ikke skrider: Sejlersko, sportssko eller gummistøvler. En vindtæt jakke og regnbukser. Cykelhjelm og skiftetøj er også godt at have med.
Vi har redningsveste i alle størrelser. Du skal være medlem af gruppen og være fyldt 8 år. Husk at du skal kunne svømme 200 meter for at kunne deltage.
Vælg tøj efter vejret: Husk at holde øje med farvandsudsigten (vejrudsigen for havet). Vejret lige nu kan ses på vejrstationen.
Hvis det blæser for meget, sejler vi ikke ud i Køge bugt. Så sejler vi i havnen, eller hvis det er helt tosset vejr, så laver vi noget på land i stedet for: Knob, kort, førstehjælp osv.
Her er en video fra en af vores kæntringsøvelser.
I vandkanten kan man også finde dyr og more sig på mange måder. Vi har f.eks. et sæt waders.
De nærmeste andre søspejdere er i Hvidovre mod nord og Køge mod syd. Vallensbæk, Greve, Brøndby og Karlslunde ligger tættest ved Ishøj havn - og derfor er I velkomne hos os!