Verdens sjoveste fritidsinteresse!
Har du nogensinde overvejet at blive spejderleder? Det burde du!
Som frivillig leder i Torshøj gruppe er du med til at give børnene nogle fantastiske oplevelser og færdigheder. Kort fortalt hjælper du børnene til at blive selvstændige, problemløsende og ansvarlige individer med egne holdninger.
Du behøver ikke have spejdererfaring i forvejen; Vi hjælper dig med den basale viden om spejder- og friluftsliv. Resten handler i høj grad om dit engagement og din lyst til at lære fra dig.
VI FORVENTER AT:
- Du har lyst til at gøre en forskel for børn og unge!
- Du kan deltage i ugentlige spejder møder!
- Du 3-4 gange om året deltager på weekendture med spejderne
- Du prioriterer at indgå i et stærkt lederfællesskab!
Som spejderleder er du med til at planlægge og afvikle aktiviteter for en gren (aldersgruppe). Aktiviteterne foregår på vores ugentlige spejdermøder samt på weekend-ture. Aktiviteterne afspejler vores værdier, som er:
- Fællesskab
- Kammeratskab
- Friluftsliv
- Udvikling
HVEM ER DU?
Har du aldrig været spejder? Pyt med det! Vi lærer dig op i spejderfaget. Har du været spejder før – uanset korps – så kender du i forvejen til det meste af det vi laver.
Det betyder heller ikke noget om du har ledererfaring eller ej. Det vigtigste er, at du har lyst til at involvere dig i arbejdet med børn og unge. Gennem DDS spejderkorpsets kurser har du mulighed for at gennemgå en lederuddannelse.
Du kan f.eks. være:
- Forælder til et af vores medlemmer eller forældre til en anden spejder
- Tidligere spejder, der ønsker at blive spejderleder
- Studerende under uddannelse
- Intet af det ovenstående – men bare have lyst til at arbejde med børn/unge og friluftsliv
Interesseret?
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til rollen som spejderleder, så kontakt os på torshoej@gmail.com. Vi kan evt. aftale en aften, hvor du kan komme forbi til en rundvisning og en snak om gruppen, samt forventninger og ønsker.
Herefter kan du deltage helt uforpligtende i 3 spejdermøder, hvor du prøver at være spejderleder og se om det er noget for dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hilsen spejderlederne i Torshøj Gruppe, Ishøj.